Artikler

W.E.T. By Pot Olé tilbage på Formland

arrow_backTil oversigten

13. december 2022

I fire årtier har W.E.T. By Pot Olé handlet med krukker og potter i høj kvalitet til virksomheder i hele Norden og i store dele af Europa. Navnet Pot Olé er kendt overalt og står for en gedigen kvalitet, når det gælder unikke og antikke terracotta-potter og terracotta-krukker i alle størrelser og mange farver. Alle er håndlavede og frostsikre.

I 2021 overtog Helena Juul Hansen ledelse i den familieejede virksomhed, der blandt kunderne går under navnet ”Pot Olé”, og siden er det gået stærkt.
- Der er sket utrolig meget i de seneste to år, og det har været en udfordrende, men spændende opgave at føre virksomheden videre efter min fars alt for tidlige død i 2021. Vores kundekreds har været enestående, og jeg er kun blevet mødt velvilje og positive reaktioner, fortæller Helena Juul Hansen, der kan glæde sig over en markant øget ordretilgang i 2022.

På Formland Spring 2023 præsenter Pot Olé en serie patinerede terracotta-potter med det naturlige, rustikke og romantiske look, der lige nu er meget populært. Også de italiensk inspirerede med det populære sydeuropæiske look er med sammen med store vietnamesiske krukker.
Pot Olé præsenterer også sin nyeste kollektion ”Univers” af græsk inspirerede krukker i tre modeller.

Virksomheden forhandler også de populære W.E.T. vandingsbakker i zink, der er specielt designet til bl.a. cc-containere, europaller med mere, og som benyttes af utallige havecentre, planteskoler, blomsterbutikker og supermarkeder på grund af deres funktionalitet og ikke mindst bæredygtige effekt med en reducering af vandforbrug på helt op til 90%.

- Jeg glæder mig til at vise det hele frem og til at være tilbage på Formland Spring, som er en utrolig vigtig messe. Her kan vi på én gang vise hele vores sortiment frem for indkøbere fra nær og fjern, så på gensyn i Herning, siger Helena Juul Hansen.

Du finder W.E.T. By Pot Olé på stand K 8100

Flere artikler fra Formland

keyboard_arrow_up