Hvor Egen Står

arrow_backTil oversigten

New Mags

Rundt i hele Danmark kan man finde smukke, gamle egetræer med hver deres spændende historie. Kongeegen, der er Danmarks ældste nulevende væsen, anslås at være mellem 1.500-2.000 år gammel. Træet slog muligvis sine rødder i år 0 og har allerede været en kæmpe, da Gorm den Gamle regerede. En tanke, der næsten ikke er til at forstå.

HVOR EGEN STÅR tager læseren med til 30 egetræer i hele landet. Fra Skovkrukken i Sønderjylland, over De tilsandede ege ved Vesterhavet, til den ranke Generalens Eg på Langeland, den 100 kubikmeter store Valdemarseg på Lolland-Falster, den mangestammede Paraplyeg på Bornholm og selvfølgelig førnævnte Kongeegen i Jægerspris, der menes at være ikke bare Danmarks, men Nordeuropas ældste egetræ.

Bogen indeholder over 100 fotografier, samt korte, kuriøse fortællinger om hvert træ, der bliver til små nedslag i danmarkshistorien. Det er ikke en fagbog eller et videnskabeligt opslagsværk, men en bog der kan nydes af alle uanset forhåndsviden om den danske natur.

Flere produkter fra New Mags

Formland Spring 2026

Produktet er medbragt på messen

Dette produkt kan opleves på udstillerens stand på messen

Produktet er tilføjet af:

New Mags

New Mags forhandler og distribuerer noget af verdens mest stilfulde og inspirerende litteratur.
Vi hylder det meningsfulde og det smukke – det store såvel som det små, det skæve og det essentielle. Vores passion udspringer af bøgernes verden, og vi tror på deres evne til at oplyse, underholde og løfte.
Vi er ikke en traditionel boghandel, men en destination for nøje kuraterede livsstilsbøger, magasiner og accessories – for både private og virksomheder. Fra private hjem til kreative studier, hoteller og brands rummer vores hylder litterære skatte, der imødekommer enhver passion og interesse,

Se profil