Artikler

Legekøkkenet: Sådan får I gang i legen

arrow_backTil oversigten

31. maj 2023 | FLEXA

I legekøkkenet kan dit barn øve sig på de voksnes gøremål, som for eksempel at lave aftensmad, vaske op eller invitere venner og familie over til kaffe og kage. Legekøkkenet lægger op til fantasifuld rolleleg, og der er næsten ingen grænser for, hvad legemøblet med den lille håndvask og de små kogeplader kan bruges til. Når altså bare legekøkkenet får lov at komme ud af børneværelset.

Et godt sted at efterligne mor og far
Allerførst lad os se på, hvorfor det i det hele taget er en god en idé at give sit barn et miniaturekøkken. Familievejleder Lola Jensen fortæller:

"Legekøkkenet er simpelthen et af de bedste steder børn kan imitere deres mor og far. Dengang forældrene arbejdede tættere på hjemmet, kunne de små nemt følge i forældrenes fodspor. I dag ser børnene mest deres forældre udføre huslige pligter som madlavning, tøjvask og rengøring, og da madlavning sker hver dag, er det det mest nærliggende for børnene at efterligne.”

"Når børn efterligner deres forældre, er det faktisk deres måde at øve sig i voksenlivet. I legekøkkenet kan de lege, at de er voksne, opføre sig som voksne og bruge de voksnes ord og vendinger. Gennem rollelegen udvikler børnene således både deres fantasi, sociale færdigheder og kommunikationsevner."

Lola Jensen har nogle helt konkrete tips til, hvordan I får mest muligt ud af legekøkkenet derhjemme:

Tip nr. 1: Placér legekøkkenet tæt på jeres rigtige køkken
Står dit barns legekøkken lige nu inde på børneværelset, så kan du starte med at flytte det ind i spisestuen eller, endnu bedre, ind i jeres køkken. På den måde gør du det nemt for din lille kok at observere og kopiere alt hvad du gør, lige fra de ingredienser du finder frem fra skabene til måden, du rører i gryden på.

Tip nr. 2: Gå ind i legen – på det rigtige tidspunkt
Især med små børn kan du ikke forvente, at de vil lege i deres legekøkkenet, samtidig med, at du laver mad. Dit lille barn vil gerne være i samme rum som dig, og helst oppe på armen eller lige ved siden af dig på køkkenbordet. Men når I er færdige med at tilberede aftensmaden, vil du måske opleve, at dit barn går hen i sit legekøkken og kopierer nogle af de ting, du gjorde eller sagde, da I var sammen ude i køkkenet. Gå endelig med ind i legen – du kan for eksempel prøve at bestille en lækker dessert, en kop kaffe, eller spørge, om I skal tage opvasken sammen.

Tip nr. 3: Sørg for et bredt udvalg af legemad
Med et bredt udvalg af legemad, som frugter, grøntsager, kager og lignende, vækker du fantasilegen endnu mere til live, og du udvider dit barns ordforråd med nye ord og ny viden om mad. ”Hvor kommer mælken fra? Og hvad med æggene, hvor kommer de fra?” Med legetøjs-køkkenredskaber som potter og pander, tallerkner og bestik kan dit barn øve sig i at dække et smukt bord og invitere alle i familien på et hjemmelavet legemåltid. Og med balloner, sugerør og flag kan I også fejre bamses fødselsdag og øve jer på alle de søde fødselsdagstraditioner som sang og gaver.

Flere artikler fra FLEXA

Artikel er skrevet af:

FLEXA

FLEXA er et dansk familie- og børnebrand: Møbler, interiør og legetøj, som kan lidt mere. Præcis ligesom børn ser verden.

For eksempel er en FLEXA-seng ikke bare en seng; den kan også være en hyggelig hule, en sjov rutsjebane, eller et sejt piratskib. Kun fantasien sætter grænser!

Med FLEXA-legetøj giver du dit barn de bedste betingelser for at udvikle sig gennem leg. Legetøjet er nemlig udviklet i samråd med førende, danske eksperter og har til formål at fremme især børns motorik, kognitive evner, sociale færdigheder og kreative talenter.

Alle produkterne fra FLEXA er fremstill

Se profil

Mød os på Formland Autumn 2023

Susanne Dam Christensen

International Sales Manager

FLEXA

På messen

Susanne Dam Christensen

Maria Jaime Navais

Customer Service Coordinator

FLEXA

På messen

Maria Jaime Navais

keyboard_arrow_up