Artikler
Farverige og legende designs til soveværelset
arrow_backTil oversigten31. juli 2024 | Mette Ditmer Denmark ApS
Mette Ditmer har med sin nye kollektion af sengetøj lyttet til den store efterspørgsel fra kunderne og kan med stolthed lancere en kollektion af sengetøj, der markerer et stærkt comeback efter flere års pause. Den nye kollektion indeholder ni sengesæt fordelt på tre serier – DIAGONAL, MINI og ALIGN – alle fremstillet af 100% økologisk bomuld i satinvævning og tilgængelige i tre forskellige størrelser.
Forvandl soveværelset til et personligt og stilfuldt fristed med de nye sengesæt, der med deres uventede og legende farver giver karakter og personlighed.
Serien DIAGONAL er kendetegnet ved sine brede, diagonale striber i beroligende farver, mens MINI-serien tilbyder små tern, der giver et sofistikeret præg. ALIGN-serien præsenterer en palet af off-white med smalle striber i klar rød, blå og grøn. Fælles for dem alle er fokus på kvalitet og detaljer, hvilket også kommer til udtryk i den farverige og synlige lynlås, der giver ekstra blikfang.
Hvert sengesæt er vævet af 100 % økologisk bomuld og har en eksklusiv satinfinish, der giver en silkeblød overflade. Den avancerede reaktive trykteknik sikrer, at farverne forbliver levende og klare, vask efter vask. Derudover er alle sengesæt udstyret med en farvet YKK-lynlås, der tilføjer et unikt designaspekt og garanterer den højeste kvalitet.