Ron Santiago de Cuba Extra Añejo 12 Años
arrow_backTil oversigtenRon Santiago de Cuba 12 Años er en af husets mest respekterede rom og et fremragende eksempel på, hvor kompleks og karakterfuld cubansk rom kan være. Rommen modnes minimum 12 år på egetræsfade – fade, der tidligere har indeholdt sherry, portvin og cognac – hvilket tilfører ekstra dybde og aromatisk kompleksitet.
Duften er intens og moden med noter af krydderier, cigaræske og mørk chokolade. I smagen fremstår rommen tør, dyb og elegant med nuancer af ristet kaffe, kakao, rosiner og dadler. Her får man særligt et tungere sherry-præg.
Trods sin alder og kompleksitet bevarer rommen den klassiske cubanske finesse – en lethed og elegance, som gør den utrolig behagelig at drikke. Dette er en rom til den seriøse romnyder og et oplagt valg som sipping-rom, hvor den nydes langsomt og uden forstyrrelser. Det er kun ganske få cubanske rommer som kan matche dette udtryk fra Ron Santiago de Cuba.
Kort sagt: En dyb, tør og kompleks rom – blandt de mest karakterfulde i den cubanske romtradition.







