Trends til SS26 — Mette Lykkegaard From, trendredaktør, pej gruppen keyboard_arrow_down
Bliv klædt på til sæsonens valg af produkter og farver med pej gruppens kommercielle trends og farver til SS26. Foredraget giver et samlet overblik over tidsånd, megatrends og fire trendtemaer – hver med moodboards, farvekombinationer og konkrete anbefalinger til indkøb, styling og kommunikation.
Trendredaktør Mette Lykkegaard From har mange års erfaring med at udvikle og præsentere pej gruppens trendmateriale på konferencer og messer. Hun formidler indholdet med fokus på relevans for aktører i interiørbranchen.
Hvad sker der, når design ikke kun handler om form og æstetik – men om forandring? — David Andersen, designer og forfatter keyboard_arrow_down
Den prisvindende designer og forfatter David Andersen viser, hvordan designmetoder kan bruges som motor for udvikling, innovation og forretning i alt fra møbel- og interiørdesign til branding og kundeoplevelser.
Med afsæt i sin nye bog deler han indsigt i, hvordan designprocesser kan skabe værdi på tværs af brancher. Bogen samler erfaringer, praksis og personlige fortællinger – blandt andet gennem cases som Dronning Marys første kjole, skokollektion for Bianco og rollen som designchef hos Rosendahl – og giver et konkret indblik i, hvordan kreativitet kan omsættes til identitet, innovation og forretningsmæssig styrke.
Trendtalk med Studie Flyhelsted keyboard_arrow_down
Kom og hør om tankerne bag trendzonen From Bloom to Fade
Se udstillerne på Formland Autumn 2026
Gå på opdagelse blandt de spændende iværksættere og toneangivne virksomheder - danske og internationale - som udstiller på Formland fra 16. - 18. august. Listen opdateres løbende op imod messen.
Udforsk konceptområderne på Autumn 2026
Udover et foredragsprogram med branchens førende trendeksperter, byder Formland på helt særlige trendinstallationer der fortolker sæsonens vigtigste tendenser. Oplev bl.a. den unikke trendzone skabt af Studie Flyhelsted i hal M. Læs mere om konceptområderne og denne sæsons temaer.

