Artikler
Home My Network Jobs Messaging Notifications Nis Klamer Me Work Advertise Fusionerede i ”Løvens Hule” — nu er virksomheden solgt
arrow_backTil oversigten19. januar 2023 | Poster & Frame
I 2019 indtrådte Jesper Buch og Jan Lehrmann som investorer hos Dialægt ApS efter medvirken i DR-programmet ”Løvens Hule”. En bedrift som gentog sig året efter, hvor de to profiler igen foretog en investering i virksomheden Citatplakat ApS, som nu er fusioneret med Dialægt ApS - nu selskabet Dialægt/Citatplakat ApS.
Dialægt/Citatplakat ApS er solgt til produktionsvirksomheden Novictus ApS, som førhen har ageret leverandør og tæt samarbejdspartner til både Dialægt ApS og Citatplakat ApS. Novictus ApS driver ligeledes virksomheden Poster & Frame ApS, som brandet udadtil.
”For os har Dialægt/Citatplakat ApS casen været yderst interessant, da begge virksomheder har formået at skabe et gennemarbejdet koncept med stor succes. Da vi før har haft et tæt samarbejde med begge ejerkredse og kender til den bagvedliggende struktur og tankegang, ser vi os selv som de rette købere. Vi kan give de tidligere ejere en tryghed om at deres forhenværende selskab bliver drevet videre med respekt for forretningen.” — udtaler Danni Leonhardt Wegner, medejer af Novictus ApS og Poster & Frame ApS.
”Vi har haft et godt samarbejde med Kevin og Danni (Ejere af Novictus ApS) gennem flere år, hvorfor vi også ser dem som de helt rigtige arvtagere til at føre Dialægt/Citatplakat ApS videre i næste fase, særligt med henblik på at etablere sig på markeder udenfor Danmark.” — udtaler Nikolaj Lykke Viborg.
Poster & Frame har udviklet sig positivt på ganske kort tid og fremstår i dag med en helt unik position i branchen, da de med royaltyaftaler agerer direkte bindeled mellem kunstneren og kunden. Poster & Frame tilbyder endvidere kunstneren eksponering til et B2B netværk, med forhandlere som Illums Bolighus, Magasin, Salling og Bahne — samt internationale aftaler, senest Galerie Lafayette i Paris.
”At kunne få Dialægt/Citatplakat under vores tag har givet os flere muligheder, da vi nu kan tilbyde vores B2B kunder et større sortiment, med en produktlinje som adskiller sig fra vores øvrige sortiment. Med tilføjelsen af det nye sortiment, vil vi kunne tilbyde eksisterende samt nye samarbejdspartnere en stor mængde af synergier og fordele.” — udtaler Danni Leonhardt Wegner
”Poster & Frame har et enormt stort indblik i hele branchen samt et professionelt og stærkt setup til at kunne tage den samlede virksomhed videre til næste niveau. Det bliver spændende at følge udviklingen for unikke plakat-brands i de kommende år, og jeg føler mig helt tryg ved Poster & Frame ejerskabet.” — udtaler Nikolaj Lykke Viborg.
For Poster & Frame handler det om at forhandle kunstnernes produkter korrekt. En sympatisk agenda som har dannet tætte relationer med de kunstnere, som Poster & Frame dagligt servicerer.
”Denne agenda vil ikke ændre sig med tilføjelsen af sortimentet fra Dialægt/Citatplakat. Vores kunstnere kan stadig være trygge hos os, og se dette som en unik mulighed for at kunne udvide til nye markeder. For os handler det om den helt nære forståelse for den enkelte kunstner og deres motivation. Poster & Frame er kunstnerens salgskanal til slutkunden og det er alfa og omega at vi har dem med på hele rejsen. Vi ser derfor frem til at kunne tilbyde vores kunstnere en større eksponering med udvidet B2B netværk og ligeledes give dem en ny platform.” — udtaler Danni Leonhardt Wegner
Dialægt/Citatplakat ApS er 2x vinder af Børsens Gazellepris i hhv. 2020 og 2021 — som Novictus ApS i øvrigt også kan skrive på sit CV.
De nye ejere af Dialægt/Citatplakat ApS driver ligeledes webshoppen Poster & Frame.
Flere artikler fra Poster & Frame


19. januar 2023 | Poster & Frame
Efter 45 år, står Nordeuropas største plakat forretning, over for et ejerskifte der forpligter.
Den kendte plakat forretning Posterland, som første gang åbnede dørene tilbage i 1977, står nu med en konkurs bag sig. En konkurs, som har drevet virksomheden i hænderne hos Poster & Frame, der nu eje