Artikler
DANSKE IVÆRKSÆTTERE GENOPFINDER HÅNDSÆBEN SOM KAN REDUCERE 92% CO2 VED TRANSPORT
arrow_backTil oversigten6. december 2023 | RE·ESSENCE
To kvinder har sat sig for at kombinere lækkert nordisk design og samtidig reducere éngangsplast og transportbehovet inden for personlig pleje.
De fik idéen til at udvikle et håndsæbekoncentrat, der både reducerer CO2 udledning ved transport og forbruget af éngangsplast, og som samtidig bliver til en kvalitetshåndsæbe efter opblanding med vand.
Efter 2,5 års udviklingsarbejde, er ideen blevet en realitet med mærket [RE·ESSENCE], som er et nyligt lanceret refill koncept bestående af små poser med håndsæbe pulverkoncentrat og en genanvendelig håndsæbe dispenser af glas.
MIX DIN EGEN SÆBE
Konventionelle flydende håndsæber er tilsat op til 90% vand, og vi har jo selv vand hjemme i vores vandhaner. Derfor tænkte vi, at det måtte være muligt at udvikle et koncentrat, så forbrugerne selv kan mixe deres flydende håndsæbe derhjemme. Med blot 27 gram af vores pulver får man 340 ml lækker flydende håndsæbe. Det reducerer således transportbehovet betydeligt. Vi har også designet en elegant genanvendelig glas dispenser, så husstanden undgår for meget plastik affald,” fortæller Cathrine Akselbo
Runov, den ene af stifterne bag [RE·ESSENCE].
DET ER ENKELT OG NEMT:
1 / VAND
2 / RE·ESSENCE
3 / MIX
IVÆRKSÆTTERFORLØB HOS TEKNOLOGISK INSTITUT OG CROWDFUNDING
Efter et iværksætterforløb hos Teknologisk Institut peger en miljøscreening på, at der potentielt kan opnås en CO2 besparelse på transporten af det færdige produkt på op til 92 %, når der sammenlignes med en tilsvarende konventionel flydende sæbe, der transporteres samme afstand.
”Det er vigtigt for os, at vi både leverer et produkt af høj kvalitet og samtidig kan screene, at vores produkt er med til at reducere CO2 belastningen i forhold til transporten. Dokumentation er afgørende, og iværksætterforløbet hos Teknologisk Institut har været en stor hjælp” fortæller Henriette Holmgreen Thorsen, den anden halvdel af
iværksætterduoen.
”I foråret 2023 gennemførte vi en crowdfunding for dels at teste konceptet af hos forbrugere og dels for at skaffe finansiering til første produktion. Crowdfundingen gik over al forventning med meget positiv respons i forhold til, at vi har formået at kombinere kvalitet og nordisk design og samtidig tænke mindre transport og plastforbrug ind i produktet”, fortæller Henriette Holmgreen Thorsen ydermere.
FORDELE:
- Mindsker transport/CO2 med 92% (dokumenteret fra Teknologisk Institut)
- Mindsker éngangsplast
- Produceret i Danmark
- Fugtgivende håndsæbe af 98% naturlige ingredienser
- Eksklusiv genanvendelig glas sæbedispenser
- Vegansk
- Pladsbesparende
- AllergyCertified (Sensitiv variant)
INTERNATIONALE AMBITIONER
Til at starte med bliver [RE·ESSENCE]™ markedsført og solgt til hjemmemarkedet både til private og til virksomheder, men stifterne har en klar ambition om at levere til udenlandske forbrugere. Ligeledes ser teamet bag [RE·ESSENCE] også udviklingspotentiale i at udvide sortimentet til flere produkter indenfor personlig pleje, da produkter som shower gel, shampoo m.m. ligeledes har vand som den primære ingrediens.