Eventyret starter ved Det Gamle Apotek, hvor vores magiske univers af sæsonvarer kan opleves. Hvad der i 1989 var en drøm om en nostalgisk julebutik har i dag vokset sig til én af nordens førende engros udbydere af sæsonartikler med mere end 5000 aktive varenumre i sortimentet.
Størstedelen af vores varer er eget design, og vores designteam udvikler hver sæson nye spændende serier med fokus på at sammensætte tidens trends med traditionelle og nostalgiske motiver der hører vores højtider til.
Vi elsker at fejre alle årets højtider og særlige øjeblikke - påsken, studentertiden, Halloween og ikke mindst julen, men vores sortiment inkluderer også varer til året rundt. Find alt fra smukke keramikhuse, pynt til fødselsdagen, praktiske kurve og spændende køkkenstel.
På trods af den store udvikling vi har været igennem, har vores DNA ikke ændret sig. Vores kerneværdier handler fortsat om at skabe dansk hygge og nostalgiske samt traditionsrige produkter. Dertil vælges moderne farver og nytænkende designs, som tilsammen skaber rammen for, at vi kan være totalleverandør for tusindvis af butikker rundt om i verden på deres magiske sortiment.
Velkommen til Det Gamle Apotek
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.













