Byoms producerer og forhandler produkter indenfor rengøring, vask og lugtfjerner med probiotika. Vi har både vores egen B2C shop samt B2B.
Vi tilbyder desuden Private- og White Label produktion af specialprodukter.
Se mere på: byomsprivatelabel.dk
Vi udfordrer unødvendig brug af kemikalier og antibakterielle midler i hjemmet. Alt hvad vi gør, handler om at styrke de gode og sunde bakterier, som naturligt bekæmper de sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor har vi udviklet sunde og bæredygtige produkter med probiotika til tøjvask og rengøring. Vi følger med i forskningen og den rivende udvikling inden for anvendelsesmulighederne af probiotika.
Sund og bæredygtig livsstil
Hos Byoms hylder vi livet. Vi elsker at gøre en forskel nu og her, mens vi sikrer de bedste levebetingelser for vores børn, børnebørn - og fremtidige generationer. Fra det øjeblik de gode bakterier spredes første gang, og bliver en naturlig og aktiv del af vores økosystem, er vi alle med til at sætte et positivt klimaaftryk. Før i tiden var en bæredygtig livsstil helt naturlig. Man passede godt på sit tøj. Man reparerede det og vaskede det kun, når det var snavset. I dag sker over 50% af en t- shirts CO2 aftryk, efter den har forladt butikken. Vores produkter har gjort det muligt for dig, at du, på en nem, sund og innovativ måde, kan gå tilbage til de gamle dyder og vaske mindre.
Vi udfordrer konventionelle metoder
Vores mission er at genoplive de gode bakterier gennem innovativ teknologi og dokumenteret effekt. Byoms produktudvikling står aldrig stille, hvad enten det gælder de naturlige ingredienser, anvendelsesmetoder eller emballagen. Vi er nysgerrige, og vi leder hele tiden efter de bedste, sundeste og mest bæredygtige alternativer. Vi er modige, og vi sætter en ære i at udfordre de konventionelle normer for rengøring og tøjvask. Hvorfor skal rent dufte af kunstige citroner? Hvordan dufter rent egentlig? Og hvorfor skal moderne rengøringsmidler være sundhedsskadelige, når der findes naturlige og sundhedsfremmende alternativer?
Mød os
Rikke Stein Omby
Founder
Med en naturfaglig baggrund, som ingeniør, har det altid været naturligt for mig at undersøge og afprøve ny videnskabelig forskning, der kan gøre en forskel for vores miljø og klima. Jeg er gift og har to børn og en hund. Jeg dyrker min have, sylter og fermenterer og har tænkt økologi og bæredygtighed ind i hele mit voksenliv.
KontaktAnja Byrial Hansen
Founder
Jeg er tidligere professionel håndboldspiller og i min karriere vandt jeg bl.a. 1 OL guld, 2 EM guld samt VM sølv. Efterfølgende var jeg Direktionssekretær i en længere årrække i EG. Jeg er gift og har 4 børn, som alle er aktive sportsudøvere. Jeg var en fighter på håndboldbanen og bruger nu denne energi på bæredygtighed og forsøger at gøre en forskel hvor jeg kan.
KontaktVirksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.