Bjørnekloen ApS
Bjørnekloen ApS er en dansk virksomhed som forhandler et nyudviklet patenteret produkt, som kan anvendes til juletræsfod, parasolfod, potte skjuler mm.
Bjørnekloen juletræsfod er en dansk opfindelse, skabt af Uffe Jønsson fra Midtjylland, som ville gøre juletraditionerne lidt nemmere for alle. Juletræsfoden har blandt andet imponeret nogle af Danmarks mest kendte investorer fra et kendt tv-program, hvor både Tahir Siddique og Nikolaj Nyholm har valgt at investere i virksomheden.
Fremstillet af robust aluminium og dekoreret med detaljerede bjørne og stjerner, bringer den en atmosfærisk og eksklusiv julestemning ind i dit hjem. Den holdbare pvd-belægning i blank guldfinish tilføjer et strejf af luksus, der komplementerer ethvert juletræ.
Glem alt om besværlige skruer og fodpedaler, Bjørneklo-designet sikrer en hurtig og enkel opsætning. Ved hjælp af tyngdekraften klemmer fem kraftige kløer sig automatisk på træets stamme, så træet står stabilt og lige – hver gang. Har du brug for en justering? Løft og placer igen, indtil træet står perfekt. Derudover kan skålen i foden fyldes med vand, så juletræet holder sig frisk og grønt hele julen igennem.
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.

