Artikler

Et brand i børnehøjde

arrow_backTil oversigten

4. juli 2023 | Lille Starut

Et brand i børnehøjde

Vi er selv forældre til små starutter og savnede tilbehør til vores børn, der både var praktisk, æstetisk og farverigt. Vi ønskede at skabe tilbehør, der kunne bruges af alle børn i familien og som kunne noget andet end de klassiske neutrale børneprints. Med Lille Starut vil vi opmuntre til nysgerrighed og glæde, fest og ballade. En lille hyldest til det farverige småbørnsliv.

Fantasi, farver og frihed

Børn elsker farver og helst de sprudlende af slagsen. Farver, der spreder glæde og sætter gang i legen og ideerne. Her findes ingen 'drengefarver' eller 'pigefarver'. Der er frit valg og kun fantasien sætter grænser.

Kunstneren Atelier Mave har tegnet Lille Staruts første print, der illustrerer børns frie leg, hvor fantasi og virkelighed flyder sammen. Vi håber fremadrettet at blive ved med at støtte forskellige kunstnere ved at sprede deres smukke streger ud i de danske hjem til både små starutter og forældre, der værdsætter farver og gode budskaber.

Et drys af konfetti

Hverdagen med små børn er ikke altid pastelfarvet. Den er fyldt med leverpostej, vasketøj og kærlig kaos. Derfor ønsker vi at skabe produkter som letter dagligdagen og tilfører den et tvist af glæde og humor. Som et drys af konfetti over hverdagens trummerum.

Derfor har vi prioriteret lynlås i sengetøjet, så det ikke ryger af dynen. Vi har sørget for frotté på bagsiden af vores savlesmække, så de suger ekstra godt. Stofbleerne fra Lille Starut er store nok til, at du kan bruge dem til både svøb, skygge for solen, hagesmæk og nusseklud. Alt sammen med farverige prints og humoristiske motiver.

Vi håber, I vil tage godt imod Lille Starut og vi glæder os til denne rejse med jer.

Flere artikler fra Lille Starut

Artikel er skrevet af:

Lille Starut

Lille Starut er et farverigt univers skabt til små mennesker med store personligheder. Et sted hvor nysgerrighed, humor og leg får lov at fylde – og hvor farver ikke er noget, man begrænser, men noget man inviterer indenfor.
Her er plads til børn, der er forskellige udenpå, indeni og alt derimellem. Og til forældre, der ønsker produkter, der giver hverdagen mere varme, glæde og et lille glimt i øjet.

Lille Starut udspringer af ønsket om at skabe produkter, der både er brugbare, æstetiske og farverige.
Et alternativ til det neutrale – et univers hvor farver, prints og personlighed får lov

Se profil