Henter indhold
I fusionen mellem innovation og originalt design præsenteres ONE. Det ypperste fra tidens visionære virksomheder og first-movers samles i et enestående koncept i Hal F på Formland.
Vi lever i en globaliseret verden, hvor vores livsstil og kultur bliver ensartet lige meget, hvor vi kommer fra. Uanset om man besøger London, New York eller Beijing er storbyerne kulturelt ensrettet. Det skaber en modreaktion og vi får behov for at skille os ud fra mængden. Designområdet ONE i Hal F hylder tidens visionære first-movers, der udstiller originalt og innovativt design.
Nutidens vækstmagere har øje for at differentiere sig fra det eksisterende og i konceptet ONE kan man møde dem, der har modet til at skille sig ud fra mængden. I ONE findes både nye og veletablerede virksomheder - store som små. Fælles for dem er, at de er unikke. Nøgleordene er: originalt, trendy og ’ONE of a kind.’
Formland har indgået samarbejde med en af Danmarks førende trendforskere og livsstilseksperter om et nyt koncept. Her skal nye trendsættende virksomheder og fremtidens spirende talenter udstille deres skelsættende design.
De toneangivende frontløbere præsenterer de nyeste tendenser inden for interiør, småmøbler, kunsthåndværk og belysning. Vi inviterer dig til et område fyldt med særlige oplevelser, innovative koncepter og eksperimenterende produkter.