E-commerce Trends 2025: Sådan navigerer du i en branche, hvor få kan følge med

Insights artikel no. 9 skrevet af Anna Matthiesen, Partner i Vertica

 

Hvordan kan din virksomhed forberede sig på fremtidens e-commerce? I denne artikel løfter vi sløret for 3 af de 6 trends, der præger forbrugerne nu og i de kommende år - og på formland 2025 kan du blive endnu klogere på alle 6 trends i vores oplæg.

Publiceret maj 2025.

Du vågner om morgenen, og det første, du gør, er at tjekke nyhederne. Hvad er der mon sket, mens du sov? Hvis det er et scenarie hos dig, så er du ikke alene. For vi lever i en verden under forandring, og hele tiden sker der nye og store begivenheder. Og i en sådan verden forandrer forbrugerne sig også. Dig og mig. Vi handler simpelthen på en anden måde end før. Og det er derfor nu mere relevant end nogensinde at kende sine forbrugere. 

Hos Vertica er vi optagede af de teknologiske, sociale og kulturelle skift, der former den måde, vi agerer som forbrugere i interaktionen med de virksomheder, vi handler hos. Derfor har vi været i marken og spørge 1.011 danske forbrugere om deres forbrugsmønstre. Sammenlagt med vores egen research har vi fundet frem til 6 e-commerce trends, som vi mener kommer til at præge markedet for 2025 og fremad.

Disse trends giver ikke bare en forståelse af, hvor e-commerce markedet bevæger sig hen, men også konkrete strategier til, hvordan din virksomhed kan positionere sig bedst muligt i en verden, der lige nu er fuld af usikkerhed og uforudsigelighed.

Her får du et lille indblik i 3 af de 6 e-commerce trends, der former 2025 og de kommende år.

 

Trend 1: Fearnomics

I en verden præget af globale kriser og økonomisk usikkerhed søger forbrugerne tryghed og stabilitet. Denne frygtbaserede økonomi, som vi kalder “Fearnomics”, skaber en ny dynamik i forbrugsmønstre. Virksomheder, der formår at udvise ærlighed og gennemsigtighed, har en fordel. Synlige certifikater, et klart Customer Promise og en vilje til at tage ansvar er ikke længere valgfrie, men nødvendige elementer for at vinde forbrugernes tillid.

Eksempler på virksomheder som Tony’s Chocolonely og Roccamore viser, hvordan transparens og social ansvarlighed kan opbygge loyalitet. Tony’s Chocolonely’s initiativ “Tony’s Open Chain” sikrer retfærdige arbejdsvilkår i en ellers uretfærdig kakaoindustri, mens Roccamore tilbyder fuld traceability for deres sko, der skaber tillid hos kunderne og samtidigt forbereder dem på fremtidens Digital Product Passports.

Fra trend til to-do: Sæt ærlighed over perfekthed. Forbrugere belønner gennemsigtighed og vil hellere handle med virksomheder, der åbent anerkender fejl og forbedringspotentiale. Du får intet ud af at lyve i 2025.

 

 

 

 

 

 

 

Trend 2: Limitless

Globalisering og teknologisk udvikling skubber konstant til grænserne for, hvem der er forbrugere, og hvordan de interagerer med brands. Eksempelvis ser vi nu en eksplosiv vækst i middelklassen, specielt i Asien, og en stigende accept af produkter og services, der tidligere var tabu.

For eksempel har Viagen gjort kloning af kæledyr til en realitet, hvilket viser, hvordan avanceret teknologi kan skabe helt nye markeder. Samtidig har Salling Groups samarbejde med Sinful om at tilbyde sexlegetøj i supermarkeder ændret synet på tabu-produkter og skabt vækst i en hidtil nichepræget kategori.

Fra trend til to-do: Revurdér dine målgrupper og udforsk nichemarkeder. Grænserne for, hvordan du tænker på forbrug, har sandsynligvis udvidet sig, siden du gjorde det sidst. Derfor er der muligvis et uudnyttet potentiale for din forretning.

 

Trend 3: Speed is Key

Forbrugerne forventer lynhurtig respons og levering. Sociale medier skaber trends, der spredes med rekordfart, og de brands, der formår at tilpasse sig hurtigt, vinder. Eksempler som Amazon’s TikTok-integration viser vejen for direkte social commerce.

Et godt eksempel er Arla, der oplevede en 32% stigning i salget af hytteost som en direkte konsekvens af en viral TikTok-trend. Ligeledes har brands som Field Roast skabt succes ved hurtigt at reagere på kulturelle fænomener som “Brat Summer”. Her var det veganske pølse-brand lynhurtige til at relancere deres Bratwürst, så den passede til sommerens største trend.

Fra trend til to-do: Invester i agile processer, social commerce og hurtig levering for at imødekomme forbrugernes krav til tempo og adaption af trends.

Anna Matthiesen, Partner i Vertica

Artiklen er skrevet af Anna Matthiesen der er partner ved Vertica. Vertica er et e-commerce bureau med 150 specialister i København og Aarhus, der i over 20 år har udviklet ecommerce-løsninger til både B2C og B2B. Hos Vertica mødes strategi, teknologi, design og forretningsforståelse – og bliver til digitale løsninger, der flytter både kunderejser, bundlinjer og ambitioner.

 

Der netværkes og skabes leads på Formland

Læs flere trendartikler

Blev du inspireret? Se oversigten over alle artiklerne i Formland Insights, hvor du kan finde flere aktuelle emner at dykke ned i.

Find flere artikler

Udforsk Formland's branchekatalog

Gå på opdagelse blandt tidligere og kommende Formland-udstillerne og bliv inspireret af produkter, nyheder og kategorier. Der er rig mulighed for at finde nye, spændende leverandører eller læse mere om dine eksisterende samarbejdspartnere.

Se listen med udstillere

Se aktiviteterne på messen

Udover spændende udstillere inden for design, interiør og livsstil byder Formland på et omfattende aktivitetsprogram der løbende opdateres op mod messen.

Udforsk programmet

Få de seneste Formland nyheder først og eksklusive indblik fra design - & interiørbranchen

 

Tilmeld Formland's nyhedsmail

keyboard_arrow_up