Køkkenet – Hjemmets hjerte

Insights artikel no. 10 skrevet af Mads Arlien-Søborg, trendforsker

 

Når vi kigger frem mod efteråret 2025, er køkkenets rolle mere sanselig end struktureret

Publiceret juni 2025. Foto: HAY

Funktionalitet er stadig fundamentet, men i tæt parløb med æstetik, livsstil og personligt udtryk. Køkkenet er ikke længere blot et arbejdsrum, det er blevet en scene, hvor materialevalg, farver og objekter kommunikerer, hvem vi er, og hvordan vi ønsker at leve.

Det er netop derfor, at køkkenet i stigende grad udvikler sig i takt med tidens trends – og hvorfor vi i dag ser både flere farver og nye materialer finde vej ind i køkkenet.

Naturinspirerede materialer som træ, ler, rå keramik og poleret sten fylder stadig meget, men nu ofte i kontrast til børstet aluminium eller højglansstål. Håndlavede skåle, mundblæste og dekorerede glas og skulpturelle serveringsfade står fremme som små stilleben, mens de mere funktionelle elementer træder i baggrunden, gemt af vejen i såkaldte “pantries”, enten i form af vitrineskabe eller små opbevaringsrum.

Foto: Bæredygtigt køkken fra Recraft Design Studio

Køb din billet til Formland

Danskerne er stadig vilde med køkkenmaskiner, ikke som smarte gadgets, men som konkrete hjælpere i den daglige madlavning

De fungerer en slags som ”hverdagsluksus”, der gør livet lidt nemmere, og lidt lækrere. Hvad enten det handler om en perfekt skummet café latte eller hjemmebagte surdejsboller, så må udstyret gerne kunne noget og se godt ud imens.

Farvepaletten skifter samtidig gear. Det sikre hvide tones ned til fordel for støvede grønne og blå nuancer, varme jordfarver og kalkede nuancer. Vi ser også den sarte gule farve dukke op i køkkenet.

Det moderne køkken skal stadig kunne det hele – men vigtigst af alt skal det føles rigtigt. Ikke som en arbejdsstation, men som hjemmets hjerterum.

Foto: Veark Tools

Køb din billet til Formland

Hør mere på Speak Up-scenen søndag den 17. august kl. 15.00–15.30, hvor trendforsker Mads Arlien-Søborg holder oplæg om ‘Bolig- og køkkentrends’.

Mads Arlien-Søborg

Mads er en af danmarks førende livsstils- og designeksperter, og har i mange år arbejdet med udviklingstendenser indenfor bl.a. forbrugeradfærd, tidsånd og livsstil og siden 2007 været tilknyttet Formland. Mads har bl.a. brugt sin ekspertviden indenfor Danmarks Radio som vært på arkitektur- og livsstilsprogrammer Nordiske Rum, Vilde Huse og Vilde Hoteller og har tidligere været ansat som trendforsker hos Pejgruppen, nyhedsredaktør på Bo Bedre og freelance journalist hos Euroman.

Der netværkes og skabes leads på Formland

Læs flere trendartikler

Blev du inspireret? Se oversigten over alle artiklerne i Formland Insights, hvor du kan finde flere aktuelle emner at dykke ned i.

Find flere artikler

Udforsk Formland's branchekatalog

Gå på opdagelse blandt tidligere og kommende Formland-udstillerne og bliv inspireret af produkter, nyheder og kategorier. Der er rig mulighed for at finde nye, spændende leverandører eller læse mere om dine eksisterende samarbejdspartnere.

Se listen med udstillere

Se aktiviteterne på messen

Udover spændende udstillere inden for design, interiør og livsstil byder Formland på et omfattende aktivitetsprogram der løbende opdateres op mod messen.

Udforsk programmet

Få de seneste Formland nyheder først og eksklusive indblik fra design - & interiørbranchen

 

Tilmeld Formland's nyhedsmail

keyboard_arrow_up