Stemningsfuld jul med B GREEN
arrow_backTil oversigten29. juli 2026 | B GREEN by Callapor A/S
Julen hos B GREEN er en kombination af det enkle, det elegante og det rustikke. Vores julekollektion er skabt til at bringe varme og personlighed ind i både butiksvinduer, udstillinger og hjem.
I årets kollektion finder du fine juleophæng, der pynter smukt på grene i vaser, i kranse eller på juletræet. De små detaljer giver et let og stemningsfuldt udtryk, som nemt kan kombineres med naturmaterialer og sæsonens grønne grene.
Vi elsker især at lade glaserede og patinerede grankogler spille sammen. Kontrasten mellem de forskellige overflader skaber et levende og eksklusivt udtryk, hvor hvert element får sin egen plads.
Kollektionen byder også på vores rustikke Iron-stjerner og -hjerter, som denne sæson fås i nye størrelser. De er smukke alene, men skaber også et personligt udtryk, når de kombineres med keramik, glas og naturmaterialer.
Resultatet er en julekollektion, der emmer af ro, kvalitet og den særlige B GREEN-stemning, hvor håndværk og ærlige materialer får lov til at være i centrum.







