Spaces and places that heal: design trends for health

Hvordan ser et sundt hjem eller et sundt fysisk rum ud for dig, og hvordan føles det? Er det en hospitalsagtig atmosfære med glatte, bakteriefrie overflader, hvide fliser og den nøgterne sterilitet, man forbinder med en tandlægeklinik? Er det et neutralt rum med træ, terracottatoner, masser af planter og varmt sollys? Eller måske en kakofoni af farver og mønstre, der får dig til at smile, uden en eneste hvid overflade i syne? Måske er det noget helt andet. 

Publiceret august 2026

Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar. Alle disse forestillinger er gyldige, men de rummer fælles elementer og motivationer, som påvirker vores sundhed, nervesystem og trivsel, og som vi både kan og bør designe ud fra.

"Sundhed" betragtes i stigende grad som et 360-graders begreb. Det betyder, at sundhed ikke længere forstås som fraværet af sygdom, men som en kombination af faktorer såsom livstilfredshed, fysisk velvære og følelsesmæssig balance. Denne holistiske tilgang indebærer, at vores sundhed også påvirkes af de mennesker, vi omgiver os med, de rum vi bevæger os igennem og lever i, samt den måde, vi klæder os på og udtrykker os selv på. Det betyder også, at vores sundhed påvirkes af designet af hverdagens genstande og materialer.

Grundlæggende er dette ikke nyt. Mennesker har altid omgivet sig med ting, der påvirker dem, og dygtige arkitekter har været opmærksomme på dette i årtier. Det nye er den videnskabelige forskning, den strategiske anvendelse inden for sundhedsområdet og den kulturelle relevans, som emnet nu har fået. Vores forbrugssamfund betyder imidlertid, at kommercielt design ofte fokuserer mere på blikfang og visuel effekt end på sundhed og trivsel. Det er bekymrende, fordi det er disse idealer, vi som forbrugere oversætter til vores egne hjem.

Alt påvirker vores fysiske og mentale sundhed. Fra de materialer, farver og stilarter, vi vælger, til de steder, vi handler, og de budskaber, vi viser på vores kroppe eller i vores omgivelser. Vi taler ofte om kost, søvn, sollys, bevægelse, stress og luftkvalitet, men langt sjældnere om vores beklædning eller de designvalg, vi træffer i vores hjem og andre opholdsrum.

Foto: The Organised Artist - Anna MacDonald

I en tid præget af konstant støj og et vedvarende fokus på stress i globale medier hører vi i stigende grad begreber som "grounding" og "nervesystem". Det afspejler sig også i godt design. Inden for mode udvikles tekstiler med probiotika, der skal understøtte hudens sundhed. Inden for arkitektur og indretningsdesign skaber traumebevidst design psykologisk trygge omgivelser og har endda været anvendt til at hjælpe mennesker med følelsesmæssigt at bearbejde sorg.

De steder, vi opholder os, er en forlængelse af vores identitet. Det er steder, hvor vi søger tryghed og forsøger at forstå verden gennem de stilarter, vi vælger at leve i. Derfor bør de designes til at understøtte vores nervesystem og fremme vores sundhed og trivsel. Flere udviklinger vinder i øjeblikket frem og bør indarbejdes i fremtidens designstrategier.

Fem udvalgte nøgleområder inden for sundhedsvenligt design af hjem og opholdsrum

#1 Discernment

I takt med at vi søger væk fra visuel og mental støj og længes efter ro, prioriterer vi orden og omtanke. Men et bevidst indrettet rum er ikke nødvendigvis det samme som minimalisme. Et rum behøver ikke være neutralt eller spartansk for at virke beroligende og sundt. For mange mennesker, særligt neurodivergente, kan farver og mønstre virke både beroligende, fokuserende og tryghedsskabende, mens andre trives bedst i mere neutrale omgivelser. Det afgørende er ikke stilen, men kurateringen: Rummet skal være gennemtænkt, ordnet og intentionelt.

#2 Art-onomy

Vi har behov for omgivelser, der minder os om, at vi er værdige til at være i dem, og at de er værdige til os. Dette handler om autonomien til at træffe personlige valg omkring indretning og indretningens funktion, så den understøtter den enkelte. Særligt for mennesker med traumatiske oplevelser kan denne mulighed være styrkende. Kunst eller personlige dekorationer på væggene er et godt eksempel. De viser, at nogen har truffet et bevidst, menneskeligt og personligt valg om rummets udtryk og den følelse, det skal skabe. Det signalerer omsorg for stedet og indirekte også omsorg for dem, der opholder sig i det.

#3 Nature-prescription

Vi kender allerede betydningen af natur, men mange boliger er ikke designet derefter. Hvor mange lejligheder har udsigt til en murstensvæg, en fabrik eller en parkeringsplads? Natur er afgørende for menneskers sundhed. Planter indendørs er gavnlige, men forskning peger på, at det også er vigtigt at kunne se naturen. Udsyn til planter, himmel og vand, adgang til dagslys og brug af naturlige materialer er ikke flygtige trends. Det er sundhedsfremmende faktorer, som bør betragtes som en nødvendig del af vores omgivelser.

#4 Germ-friendly

Vores kamp mod bakterier har ikke alene bidraget til antibiotikaresistens. Forskning antyder også, at overdreven antibakteriel behandling af bygninger kan have medvirket til autoimmune og stofskifterelaterede sygdomme, fordi vi udsættes for en mindre variation af mikroorganismer. Nogle eksperter sammenligner bestemte arkitektoniske løsninger og interiørdesign med antibiotika på grund af deres påvirkning af immunforsvaret. Derfor bør design i højere grad omfavne mere ru og porøse materialer som keramik og ubehandlet træ samt mindre aggressive overfladebehandlinger, der tillader et sundt mikrobielt miljø og gør vedligeholdelsen enkel og skånsom.

#5 Sensorial nourishment

I en teknologidomineret verden, hvor alt bliver glat, fladt, berøringsfrit og digitaliseret, har denne fladhed også fundet vej ind i vores følelsesliv. Vi har i stigende grad svært ved komplekse processer og uforudsigelighed, mens analoge oplevelser ofte opfattes som nostalgiske eller kuriøse. Sundt design kan genaktivere vores sanser på en måde, der hjælper os med at genopbygge forbindelsen til vores krop og følelser. Ikke som en overfladisk trend, men som en reel støtte til trivsel. Dette er særligt relevant, fordi Generation Z og Millennials fremhæver muligheden for at røre ved og mærke produkter som en afgørende faktor i deres købsbeslutninger.

Oplev også Jill Hawkins på Formlands Speak Up-scene tirsdag 18. august kl. 13.00.