Sidst opdateret: 14-08-2022 10:03:30
Indrøm det bare, du tager den sædvanlige saltkiks eller måske dropper du forbi bageren fordi det skal jo være lidt ekstra godt - du går derfra med dit favoritflutes med salt på toppen. ER det ikke ved at være tid til fornyelse?
Dit liv bliver nu gjort meget lettere og endnu bedre. Selv tak!
Engelske The Fine Cheese Company har lavet en serie brød, der spiller sammen med - og op til bestemte typer af oste. Serien hedder: Toast for Cheese®.
Og lad os bare være ærlige, står du med en skoleost, så lad at gøre mere ved det, men har du fået fat i den der ekstra lækre Gorgonzola Dolce fordi det er kærestens favorit, så skal du altså lige rende den helt i mål. Her kommer: Kirsebær-, mandel- og hørtoasten ind.
Du kan formentlig allerede nu godt ane konturerne af samspillet med kirsebærrenes syrlige sødme, mandlernes fedme og den nøddeagtige smag fra hørfrøene smyge sig op ad den milde, italienske blåskimmel. Der er altså ikke meget at betænke sig på, vel...
Jo, siger du? Der mangler lidt snask til at komme ovenpå osten. Jamen, så er det da heldigt, at The Fine Cheese Company også har udviklet både nogle chutneys og puréer specielt til oste. Her vil vi vælge lime-/chilipure, men så bliver det altså heller ikke bedre. Det nærmer sig det dekadente nu.
Er ovenstående for vildt for dig, så skal du bare vælge en af de parogtyve crackers og kiks som også er udviklet med ost for øje.
Få en snak om The Fine Cheese Company med os på stand E4125