Keramik fra Horezu
Horezu-området i Rumænien er kendt for sin karakteristiske og mønstrede keramik som på kort tid er blevet meget populært uden for landets grænser. Horezu keramikken er kendetegnet ved de smukke og farverige motiver, og håndværket indgår i dag om en del af UNESCOs verdensarv.
Glas fra Akua Objects
Akua Object’ glas er inspireret af middelalderen og renæssancen og de mange særlige teknikker udviklet og forfinet gennem århundreder i Italien og Tjekkiet. På trods af den tunge arv som Akua Objects har taget på sig, fremstår deres glas lette og poetiske i udtrykket, fordi de har formået at forenkle og modernisere de traditionelle motiver og detaljer.
Adaptive reuse i hospitality
Bevarelse og renovering af gamle bygninger er blevet et varmt emne indenfor hospitality. I stedet for blot at rive det gamle ned og bygge nyt (fordi det oftest er billigere), tænker man i dag mere bæredygtigt i højere grad at bevare og renovere eksisterende bygninger, som jo ofte gemmer på en masse spændende og relevant historie. Der findes heldigvis mange eksempler på denne tendens, og vi vil se mange flere eksempler på adaptive reuse i fremtiden. Museet Flugt i Oksbøl, Sønderjylland er et eksempel på adaptive reuse, hvor de eksisterende bygninger umiddelbart efter 2 verdenskrig husede Danmarks største flygtningelejr. De gamle bygninger er bevaret og forbundet efter tegninger af tegnestuen BIG.
Mads Arlien-Søborg
Mads er en af danmarks førende livsstils- og designeksperter, og har i mange år arbejdet med udviklingstendenser indenfor bl.a. forbrugeradfærd, tidsånd og livsstil og siden 2007 været tilknyttet Formland. Mads har bl.a. brugt sin ekspertviden indenfor Danmarks Radio som vært på arkitektur- og livsstilsprogrammer Nordiske Rum, Vilde Huse og Vilde Hoteller og har tidligere været ansat som trendforsker hos Pejgruppen, nyhedsredaktør på Bo Bedre og freelance journalist hos Euroman.
Udforsk udstillere til Autumn 2024
Hallerne er fyldt godt ud, og udstillerlisten vokser. Udforsk listen og hold løbende øje som flere udstillere til Autumn 2024 d. 17.-19. august kommer på.
Se aktiviteterne på messen
Udover 400+ udstillere inden for design, interiør og livsstil byder Formland på et omfattende aktivitetsprogram der løbende opdateres op mod messen.
Få de seneste Formland nyheder først og eksklusive indblik fra design - & interiørbranchen