Artikler

Passionen for fodboldspillet og kærligheden til foreningslivet gav Søren ideen til Fantombryg

arrow_backTil oversigten

13. januar 2023 | Fantombryg

Det innovative designbryggeri Fantombryg startede med at lave unikke specialøl til fodboldklubber landet over.

I baglokalet til et lokalt bryggeri sad den nyudnævnte bestyrelse i den lille fodboldklub Rebæk IF i Hvidovre. Med akkuratesse og finesse sad de voksne mænd og klistrede helt særlige etiketter og pantmærker på et bryg af 200 flasker India Pale Ale. Begejstringen var stor og humøret højt.

Mændene havde tre ting til fælles. De elskede øl, de elskede fodbold og de elskede deres børn, som var årsagen til, at de alle havde engageret sig i at få den lille fodboldklub Rebæk IF på Danmarkskortet igen efter årtiers falmen.

Klubbens logo havde en søhest, der stammede fra det hedengangne bodega “Søhesten” i Hvidovre, der havde sin storhedstid, dengang klubben blev stiftet i 1971.

Nu havde den nyudnævnte formand, Søren Uhd Pedersen, givet logoet en overhaling for at markere en ny begyndelse for klubben.

Og for at fejre den nye begyndelse, skabe omtale og tjene penge til den tomme klubkasse, var Søren kommet på ideen, at klubben skulle have sine helt egne specialøl, de kunne sælge til medlemmerne.

Mens et lokalt bryggeri havde sagt ja til at stå for brygget, designede Søren selv etiketterne til øllene.

Det var i efteråret 2020. Landet var lukket ned på grund af corona. Men det skulle vise sig ikke at være en hindring for succes.

Med kulørte lamper og corona- afstand blev de unikke klub-øl revet væk fra den interimistiske salgsbod, som Søren og hans kone Lea havde stablet på benene hjemme i deres indkørsel.

Det var her, at Søren Uhd Pedersen opdagede, at han havde fat i noget særligt. Han opdagede, hvordan et personliggjort produkt kunne give en særlig følelse og skabe en ganske unik oplevelse.

- Det gav mig blod på tanden til at tænke større. Jeg ville gerne gøre det muligt for alle at få deres helt egen unikke øl uden besvær, til en god pris og på få dage. Den følelse, som jeg skabte hos forældrene, der købte øllene i fodboldklubben, var simpelthen for god til ikke at give videre, siger han.

Og hos Søren, der er uddannet kaospilot og med en lang erfaring inden for iværksætteri, er der ikke langt fra tanke til handling.

Søren, der også er tidligere fodboldspiller, begyndte straks at tage fat i sit store fodbold netværk, og inden han overhovedet havde fået brygget en eneste øl, havde han solgt 3000 øl.

- Der vidste jeg, at jeg havde fat i noget, siger han.

Parrets kælder i rækkehuset i Hvidovre blev med et snuptag omdannet til et bryggeri.

Fantombryg var blevet født.

Danmarks eneste bryggeri, der nemt og hurtigt gør det muligt for virksomheder og private og få lavet specialdesignede og personlige økologiske specialøl til enhver tænkelig anledning.

- Hos Fantombryg klarer vi simpelthen alt det hårde arbejde for dig. Vi har et udvalg af økologiske specialøl, og så hjælper vi dig med at få skabt en unik etikette efter dine ønsker. Vi sætter selv hver eneste etikette på i hånden. Det er ikke for sjov, at vi brander os på, at hver eneste øl fra Fantombryg er håndlavet og helt unik.

Mød Søren og Lea, der står bag Fantombryg på hos Creators Community i Hal F, stand 5336.

Flere artikler fra Fantombryg

Artikel er skrevet af:

Fantombryg

Fantombryg er Danmarks første designbryggeri. Hver eneste øl er håndlavet og specialdesignet med unikke etiketter alt efter dit ønske, din anledning, dit behov.
Det er et enestående koncept, der på rekordtid har gjort Fantombryg til Danmarks bedst bedømte bryggeri på Trustpilot.

Fantombryg tog sin begyndelse i efteråret 2020 med et ønske om at nyfortolke måden at drive bryggeri på.

Bryggeriet skiller sig markant ud fra mængden ved at gøre det muligt for alle nemt og hurtigt at få designet deres helt egne unikke og personlige økologiske specialøl til alle mærkedage, begivenheder, højti

Se profil

Mød os på Formland Spring 2023

Søren Uhd Pedersen

Kreativ direktør

Fantombryg

På messen

Søren Uhd Pedersen

Lea Carina Uhd Frederiksen

Direktør

Fantombryg

På messen

Lea Carina Uhd Frederiksen

keyboard_arrow_up