Surf med på en bølge af frisk, økologisk og danskproduceret radler!
Wipe Out brewing er navnet bag vores økologiske og danskproducerede radler. Vores inspiration kommer fra surfkulturen, hvor frihed, fællesskab og omtanke for naturen fylder meget.
En Wipe Out radler består af 50% øl og 50% lemonade, og kan altså nydes som en lavalkoholisk drik på 2,5% uden at gå på kompromis med hverken smagen, kvaliteten eller den gode stemning.
Vi er Helene og Kristine, to dedikerede surfere og vi er passionerede omkring at skabe anledninger til inkluderende fællesskaber.
Idéen til Wipe Out brewing opstod i sensommeren 2023, gennem en fælles oplevelse af, at vi manglede en ægte god, danskudviklet og økologisk radler. Vi havde endnu ikke fundet én endnu. Så måtte vi jo lave den selv!
Rejsen mod at udvikle den perfekte radler startede hjemme ved gryderne på komfuret. Uden tidligere erfaring med hverken lemonadefremstilling eller ølbrygning, var ambitionerne sat højt. Radleren skulle være den bedste vi hidtil selv havde smagt (og vi har endnu ikke passeret en radler uden at have testet den), den skulle være økologisk og så skulle kvaliteten være i top.
Vi er kompromisløse når det kommer til smagen, kvaliteten og identiteten i vores produkter. Markedet har ikke brug for flere standard løsninger og middelmådige produkter. Markedet har brug har brug bedre produkter, både for os og for miljøet. Vi bestræber os på at udvikle Wipe Out brewing, så vi altid kan levere kun det bedste.
Mød os på Formland Autumn 2025
Helene Mørch
Stifter og idémager
Jeg er én ud af to idémagere bag Wipe Out brewing. Med en baggrund inden for kommunikation, community building, markedsføring, event management og branding, brænder jeg for at skabe koncepter, der inviterer til inkluderende fællesskaber og tilstedeværelse i nuet! Med inspiration fra surfkulturen, er Wipe Out brewing er bygget på en passion for naturen, kvalitet, fællesskaber og nuet! Jeg glæder mig til at dele det med dig!
KontaktVirksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.