SæbeRiget ApS

Antal medarbejdere

1-5

Lokationer

BLÅVAND, Danmark

Find os på

SæbeRiget er vores familieejede mikrosæberi placeret midt i den vilde vestjyske natur tæt ved Blåvand. Siden 2017 har vores vision været at fremstille lækre sæbe- og plejeprodukter med fokus på det gode håndværk samt økologi, lokale råvarer og bæredygtighed.

Vi udvikler lækre naturlige produkter uden skadelige tilsætningsstoffer. Uønsket kemi kan være skadelig for kroppen og miljøet, og i SæbeRiget arbejder vi for, at du kan tilbyde dig selv og dine kære rene velværeprodukter.

Vi arbejder hele tiden på at øge indholdet af økologiske ingredienser i SæbeRigets produkter. Vi bruger økologiske olier, og flere af vores produkter er 100 procent økologiske. Det er vores varmrørte , økologiske kropsolier og økologiske bodyscrubs og fodbadesalte.



Vi har fravalgt forskellige øko certificeringer da de i bedste fald kun opererer med en økologiprocent på 30% indenfor kropspleje og kosmetik. Vi arbejder hele tiden på at nå de 100% og da mange af vores produkter allerede er indeholder 90% af økologiske råvarer, synes vi at det er vildledende at betale mange penge for disse certificeringer, både for kunden og for os.

Lokale råvarer

Vi skal ikke langt, når vi indsamler de naturlige ingredienser til SæbeRigets produkter. Vi slår blot dørene op og bevæger os ud i den vilde vestjyske natur. Her finder vi blandt andet fyrrenåle i plantagerne langs kysten.

SæbeRigets egen vilde have har vi plantet til med lavendler, morgenfruer og de smukke hybenroser. Her fra plukker vi til for eksempel de varmrørte sæber.
Vi bruger også havvand og strandsand som vi har i cykelafstand fra firmaet.

Bæredygtighed

Når vi finder ingredienser i vores lokale natur, sparer vi transporten, og dermed udledning af CO2-gasser, fra andre dele af Danmark og verden.

Samtidigt arbejder vi hele tiden på at øge mængden af økologiske ingredienser i vores produkter. Den økologiske produktion sparer naturen og miljøet for unødvendig kemi og er med til at sikre mere vild natur.

Vi har også bæredygtighed med, når vi vælger emballage, så det er så miljøvenligt som muligt.

Produkter fra SæbeRiget ApS


Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.

keyboard_arrow_up