GAVN Studio blev grundlagt i 2023 af Signe Valeur og Alexandra Gerstorf med en fælles vision: at skabe en positiv forandring i en af verdens mest forurenende industrier – modeindustrien.
Vi står midt i en tid, hvor der produceres mere tøj, end planeten kan bære, og hvor alt for meget ender som spild. Med GAVN Studio har vi sat os for at vende denne udvikling.
Vores mission er simpel, men værdifuld. Vi opkøber kasseret herretøj fra sorteringscentraler, restlagre og genbrugsbutikker – tøj, der ellers ville være blevet smidt ud. Gennem nøje udvalgt redesign giver vi det en ny chance i livet og transformerer det til unikke styles, der appellerer til den moderne og bevidste forbruger.
Vi tror på, at mode kan være ansvarligt og samtidig stilfuld og relevant. Vores kunder får ikke bare tøj – de får historier og værdier, der går hånd i hånd med en ansvarlig fremtid.
Som forhandler har du mulighed for at være en del af denne bevægelse. Med GAVN Studio på hylderne kan du tilbyde dine kunder noget helt særligt: unikt og ansvarligt design, der skiller sig ud fra mængden.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af udstillerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.