Vi er Maj-Britt og Rie Bidstrup – mor og datter – og designerne og stifterne bag Medusa-Copenhagen. Siden 1997 har vi skabt en kringlet og kreativ verden af skæve smil og farveglæde, hvor alt er muligt. Vi ved aldrig helt, hvordan et produkt udvikler sig, når den første tanke er født, for de skønne og sjove figurer har ofte deres helt eget liv og går deres egne veje, præcis som de krøllede hjerner, der har skabt dem. En ting er dog helt sikkert. Det er enestående håndarbejde hele vejen igennem. Det er altid den samme proces fra gang til gang, når et nyt produkt bliver til virkelighed. Vi former figurerne, noget bliver modelleret i papmaché, klippet eller tegnet, og andet sættes sammen med lim og glimmer. Derefter er de færdige modeller klar til at blive genskabt med allerstørste nøjagtighed. Det sker i støbeforme, og derefter finpudses de støbte enheder med håndkraft, så de er helt fine. Til sidst håndmales hver enkelt figur præcist som de oprindelige grundtyper. Det betyder, at der er tale om et ganske særligt håndværk, som giver figurerne deres helt eget og unikke udtryk.
Mød os
Rie Bidstrup
Ejer & Designer
Stifter og designer af Medusa-Copenhagen. Firmaet blev etableret i 1997 på Christianshavn. Medusa-Copenhagen er et familiefirma hvor mor og datter arbejder sammen, og deres krøllede hjerner finder på det finulige og skønne julepynt. Medusa-Copenhagen designer udelukkende julepynt.
KontaktMaj-Britt Bidstrup
Designer & Ejer
Stifter og designer af Medusa-Copenhagen. Firmaet blev etableret i 1997 på Christianshavn. Medusa-Copenhagen er et familiefirma hvor mor og datter arbejder sammen, og deres krøllede hjerner finder på det finulige og skønne julepynt. Medusa-Copenhagen designer udelukkende julepynt.
KontaktVirksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Formland.