Henter indhold
Studie FLYHELSTED er Mille Fly og Sofie Helsted. De er to, men har mindst ti kompetencer tilsammen. Mille er indretningsarkitekt fra Danmarks Designskole og Sofie Helsted er uddannet fotograf. Sammen har de etableret Studie FLYHELSTED, der rådgiver, indretter og skaber trenduniverser for virksomheder og private.
Studie FLYHELSTED er kendt for deres sikre sans for farver og brugen af dem – en sans, de mener, er ryggraden i alle indretningsopgaver. For forholdet og dialogen mellem rum, farver og funktion er afgørende for, om indretningen bliver optimal og velfungerende. Om folk bryder sig om at opholde sig i rummet. Om man kan koncentrere sig der. Om helheden er inviterende og favner det formål, som den er skabt til.