Henter indhold
I tiden er der en stor trang til at skabe noget særligt og unikt. Der er god plads til individualitet, men samtidig har vi også et behov for at dyrke det almindelige, for at høre til og omgive os med det klassiske.
Det er en sammensat tid, hvor grænserne brydes, og tendenserne er mere flydende. Vi elsker romantisme og art deco, som vi sammensætter med minimalisme og det mere grafiske og enkle udtryk. Farverne og formsproget er blevet stærkere, og der er plads til en mere kunstnerisk og legende tilgang til interiør. Vi vil udstille og skabe galleristemning - også i hjemmet.
Gallery component er bygget op af grafiske former og smukt afstemte farver, som sammen skaber fornemmelsen af rum i rummet. I et fantastisk samspil af farver, former og overflader træder produkterne frem og skaber oplevelser, indtryk og stemningsskabende tableauer.
I Hal K i trendcafeen, som NORD urban gourmet food står bag, møder du en oplevelse af komponenter, som sammen skaber helheder og giver fornemmelsen af små installationer med et kunstnerisk udtryk. Sanserne stimuleres med overvældende farveelementer, når du bevæger dig gennem området.
Du kan absorbere alle indtrykkene i cafeen, hvor du kan sammensætte komponenter fra menukortet til din helt egen madinstallation.